Samarbejde mellem konsulenthus og automationshus skaber værdi
Hos TopTeam samarbejder vi med en lang række virksomheder – og en af dem er TMS-AS. Hos TMS-AS benytter de sig af TopTeam konsulenter, når de har brug for hjælp til at komme over målstregen eller gerne vil være et skridt foran.
Fra konsulenthus til automationshus
TMS-AS står for Total Machine Solution og er et automationshus, der finder løsninger inden for automation og produktionsoptimering til industrien, medicinal- og fødevarebranchen. Her tilbyder de alt fra konsulentydelser og turnkey-projektløsninger til service og vedligeholdelse.
Da TMS-AS blev grundlagt i 2019 stod det ikke i kortene, at de skulle stå for alt fra fremstilling og montage til service og vedligehold også. Den oprindelige plan var, at TMS-AS skulle være en konsulentvirksomhed, der udelukkende skulle tilbyde konsulentydelser, men det blev hurtigt tydeligt, at der var større efterspørgsel efter en virksomhed, der kunne tilbyde totalløsninger og projekter med en pragmatisk tilgang fra start til slut.
TMS-AS har på nuværende tidspunkt to TopTeam konsulenter siddende på kontoret i Horsens.
Her sidder de og hjælper til med 3D konstruktion og 2D tegninger.
TMS-AS beskæftiger i dag 12 medarbejder, fordelt på konstruktion, projektledelse og tekniske montører.
Samarbejde med TopTeam
Hos TMS-AS er det vigtigste ved samarbejdet, at det skaber værdi for begge parter og med TopTeams kommende platform, TopMatch, giver det dem lige præcis en ny mulighed for at tænke fremad. Med den nye platform har TMS-AS muligheden for at se vores kompetence og derfor hvilke konsulenter vi har der matcher deres behov og derved byde ind på en opgave uden egentlig at have kapaciteten in-house i TMS-AS.
Udover, at TopTeam giver TMS-AS muligheden for at byde ind på opgaver, de normalt ikke kunne byde ind på, så bruger TMS-AS også TopTeam i deres peak perioder. Peak perioderne er typisk, når de ved, at de har lidt ekstra travlt eller har brug for den sidste konsulenthjælp til at komme i mål med en opgave.
Hos TMS-AS er de klar over, at de internt ikke har alt den specialviden, som bliver efterspurgt af deres nuværende og potentielle kunder – det er der næsten ingen virksomheder, som kan prale af. Det er også en af grundene til at de benytter sig af TopTeam. TopTeam hjælper TMS-AS med at finde de kompetencer de har brug for, for at kunne levere 100% på en given opgave. Hos TopTeam er vores sælgere eksperter i at sætte sig ind i kundernes behov og finde lige præcis den konsulent, som de har brug for.
Fremtid: Meget mere samarbejde
I fremtiden har TMS-AS et mål om at udvide deres forretning – både på medarbejdere og på deres specialiseringer, så de kan byde ind på endnu flere opgaver. Hvad angår samarbejdet mellem TMS-AS og TopTeam bliver det kun bedre. TopTeam står altid klar med lige præcis de kompetencer som TMS-AS har brug for – om det så er en projektleder til intern brug eller en konstruktør med speciale i NX.
Fremadrettet bliver det hele også meget nemmere at finde lige præcis den konsulent de står og mangler. Der bliver nemlig brygget på en platform, TopMatch, som giver vores kunder adgang til alle de kompetencer og konsulentydelser vi har i TopTeam. På den måde kan vores kunder nemt gå ind og finde den profil, de har brug for – i deres egen tid.
Derudover, kunne en mulighed for samarbejde i fremtiden være, at TopTeam bistår i konstruktionsdelen af et projekt og derefter overtager og TMS-AS udfører selve fremstilling, montage, service og vedligehold. På den måde udnytter virksomhederne hinandens bedste sider og kan udføre lige præcis det stykke arbejde, som de er bedst til.
Det siger kunden:
”Vores samarbejde med TopTeam gør, at vi kan risikominimere vores projekter ude hos vores kunder, eftersom vi allerede ved første møde kan have alle kompetencerne med derud. På den måde er vi også sikre på, at vi ikke starter et projekt skævt op. Det giver os også muligheden for at byde ind på flere projekter end vi hidtil har gjort og skabe en effektiv fremdrift.”
Lars Bruhn, Direktør hos TMS-AS