Semco Maritime er et ingeniørfirma, som specialiserer sig for projekter inden for offshore- og energisektoren. Hos Semco Maritime har de et ingeniørhold som primært udvikler transportudstyr, løfteudstyr og håndterings- og produktionsudstyr til offshore vind branchen. Det var i denne del af virksomheden TopTeam fik til opgave at give en hjælpende hånd med.
Som mange andre virksomheder stod Semco Martime overfor en udfordring, der involverede deres kapacitet og mængden af opgaver. De havde flere åbne projekter, som de ikke kunne blive færdige med i tide, fordi de ikke havde kapaciteten til at gøre det. Semco Maritime valgte derfor at få en ekstern konsulent fra TopTeam ind til at hjælpe dem komme igennem deres peak periode.
Projekterne lå inden for offshore branchen og omfattede konceptudvikling, konstruktion og udarbejdelse af arbejdstegninger samt dokumentation af det færdige produkt. Hos Semco Maritime havde de brug for en ingeniør, der kunne indgå som en fast del af deres team.
Løsningen på deres udfordring blev en TopTeam konsulent med speciale inden for offshore vind. Konsulenten kom ind med de rette kompetencer og blev hurtigt en del af deres interne og daglige design team. Hos Semco Maritime fik de en konsulent ind for at aflaste deres egne medarbejdere og komme i mål med flere projekter, som efterhånden begyndte at halte lidt efter.
TopTeam konsulenten har ved Semco Maritime taget del i flere projekter, herunder primært løfteværktøjer, men også helt nye produkter, der skulle udvikles til Semco Maritimes kunder.
”Han (Konsulenten) har indgået som en del af puljen af designere som vi har i forvejen og har været involveret i en 5-6 forskellige projekter inden for offshore. Det har været helt afgørende for os at få en mand mere ind.”
Kristoffer Lolk Frederiksen
Manager – Structural & Mechanical Engineering hos Semco Maritime