Altuglas International

Når automatisering af støbeprocessen mindsker belastning på medarbejderne

Industri

Teknologi
Altuglas logo

Altuglas International er en international virksomhed med ekspertise inden for PMMA og akrylglas teknologi. Tekniske færdigheder, kvalitet og mange års erfaring inden for teknologiudvikling har gjort, at virksomheden i dag kan præstere 4 førende akrylglas mærker verden over.

TopTeam har i foråret 2018 indgået i et samarbejde med Altuglas International, idet virksomheden ønskede at erstatte den nuværende anvendelse af svejsetang i forbindelse med lukning af formene i støbeprocessen med en bedre løsning.

Altuglas blocks, samples.

Udfordring

Anvendelse af svejsetang stiller store krav til medarbejderens styrke og medfører stor belastning af medarbejderens håndled og underarme, og da Altuglas har stor fokus på sikkerhed og arbejdsglæde, bad de TopTeam komme med et forslag på en mere automatiseret løsning.

Den eksisterende løsning krævede desuden arbejdskraft fra op til fire medarbejdere, hvorfor der også var et ønske om at frigøre disse til andre opgaver i produktionen.

Løsning

TopTeam har efterfølgende leveret et forslag, hvor man laver en pneumatisk automatisering af processen, hvilket betyder, at medarbejderen ikke skal bruge svejsetangen i 90 % af tilfældene. TopTeam har udviklet et system, som lukker formene ved et tryk på en knap og derved uden brug af svejsetang.

TopTeam har derudover i forhold til de tilfælde, hvor der stadig skal anvendes en svejsetang, udviklet to forskellige tænger, som udover at være ergonomiske også reducerer belastningen på håndled og underarme med ca. 50 %.

Keld billede

"Med den nye løsning blev belastningen på medarbejderen kraftigt nedsat, mens der samtidig blev frigjort op til fire mand, der nu kan varetage andre funktioner i produktionen."

Keld Sørensen
Key Account Manager | TopTeam

Kunden udtaler

”Vi har i foråret 2018 indgået en aftale med TopTeam om udvikling og optimering af en del af vores produktionsudstyr. Årsagen til vi valgte en ekstern leverandør var, at vi ikke har egen konstruktionsafdeling til udvikling af vores værktøjer. Vi fik anbefalet TopTeam fra en af vores samarbejdspartnere, og TopTeam var hurtig til at stille en medarbejder til rådighed. En medarbejder med de rette kompetencer til opgaven, og en personlighed, der passede godt ind i Altuglas. I løbet af de 3 måneder, som opgaven var berammet til, stod TopTeam selv for planlægningen og udførelsen af opgaven, men de har på de områder, hvor det var nødvendigt trukket på vores ekspertise. Dette har fungeret rigtig godt for os, og vi er meget tilfredse med resultatet”

Björn Eiriksson
Adm. Direktør hos Altuglas International Denmark

Altuglas logo