Vi er altid klar til at hjælpe dig!

Kontakt os – vi er her for at hjælpe.

" Topteam leverer mekanisk konstruktion og projektledelse til vores kunder. Vi er tro mod projektet og har fuld fokus på at hjælpe vores kunder med at skabe udvikling "

Bruno Villadsen, medejer hos Topteam

Når automatisering af støbeprocessen mindsker belastningen på medarbejderne!

 
Altuglas International er en international virksomhed med ekspertise inden for PMMA og akrylglas teknologi. Tekniske færdigheder, kvalitet og mange år erfaring inden for teknologiudvikling har gjort, at virksomheden idag kan præstere 4 førende akrylglas mærker verden over.

Topteam har i foråret 2018 indgået i et samarbejde med Altuglas International, idet virksomheden ønskede at erstatte den nuværende anvendelse af svejsetang i forbindelse med lukning af formene i støbeprocessen med en bedre løsning.

Anvendelse af svejsetang stiller store krav til medarbejderens styrke og medfører stor belastning af medarbejderens håndled og underarm, og da Altuglas har stor fokus på sikkerhed og arbejdsglæde, bad man Topteam komme med et forslag på en mere automatiseret løsning.

Topteam har efterfølgende leveret et forslag, hvor man laver en pneumatisk automatisering af processen, hvilket betyder, at medarbejderen ikke skal bruge svejsetangen i 90 % af tilfældene. Topteam har udviklet et system, som lukker formene ved et tryk på en knap, og derved uden brug af svejsetang.

Topteam har derudover i forhold til de tilfælde, hvor der stadig skal anvendes en svejsetang, udviklet to forskellige tænger, som udover at være ergonomiske også reducerer belastningen på håndled og underarme med ca. 50 %.

Om samarbejdet med Topteam udtaler Björn Eiriksson fra Altuglas:

”Vi har i foråret 2018 indgået en aftale med Topteam om udvikling og optimering af en del af vores produktionsudstyr. Årsagen til vi valgte en ekstern leverandør var, at vi ikke har egen konstruktionsafdeling til udvikling af vores værktøjer. Vi fik anbefalet Topteam fra en af vores samarbejdspartnere, og Topteam var hurtig til at stille en medarbejder til rådighed. En medarbejder med de rette kompetencer til opgaven, og en personlighed, der passede godt ind i Altuglas. I løbet af de 3 måneder, som opgaven var berammet til, stod Topteam selv for planlægningen og udførelsen af opgaven, men de har på de områder, hvor det var nødvendigt trukket på vores ekspertise. Dette har fungeret rigtig godt for os, og vi er meget tilfredse med resultatet”

Står du og mangler en sparringspartner eller specialist med solid erfaring i, at drive meget komplicerede projekter, små som store, så tøv ikke med at kontakte vores salgsteam:

Keld Sørensen på tlf.: +45 28 55 04 71 eller Brian Jensen på tlf.: +45 24 76 02 90

Vi kan tilbyde et team af højt specialiserede medarbejdere, som blandt andet er uddannede maskiningeniører, produktions teknologer, maskinmestre og industriteknikere.